En liste over

30 Bedste Danske Bloggere i 2024

Danske bloggere
Synes du, det kan være en jungle at finde rundt blandt alle de mange danske bloggere, der skriver om hverdagsliv med børn, skønhed og mode?

Jeg har samlet en lang liste med de største danske livsstilsblog. Og jeg har gjort det nemt for dig at finde frem til lige netop de blogs, der er mest relevante for dig:

  • Med mulighed for at sortere efter kategori – som du kan klikke til og fra efter ønske.
  • Listen indeholder både bloggere, der primært henvender sig til kvinder, samt blogs af mænd til mænd.
  • God oversigt over hvad de enkelte skriver om og deres seneste indlæg

Prøv dig frem. Og smid mig gerne en mail, hvis der er noget, du savner i oversigten, så jeg løbende kan tilføje nye blogs.

Se min hurtige top 3

  1. Louiogbearnaisen.dk – Bedste på mad
  2. AnyWho.dk – Bedste på Mode og Rejse
  3. Christinadueholm.dk – Bedste på familieliv

Eller gennemgå hele listen her:


Find og sorter her - blogs listes efter hvornår de sidst har udgivet nye indlæg:
  • Herre mode
  • Livsstil
  • Mad
  • Mode
  • Mommy
  • Rejser
  • Skønhed
 Mad
 Senest opdateret 16. september 2020
Louise Lyshøj, der står bag louiogbearnaisen.dk, er uddannet i ernæring og sundhed, og derfor er mad et naturligt omdrejningspunkt for hende. Trods hendes akademiske tilgang til madens verden, er hendes eget madunivers på bloggen ikke fuld af svære gastronomiske tricks og timelange opskrifter. For Louise handler mad om tilgængelighed og nydelse - alle skulle kunne være med og have det sjovt med madlavningen.

Bloggen er fuld af lækre opskrifter og flotte billeder. Opskrifterne spænder vidt lige fra kål og bacon, over kolde drinks og varme supper, til de søde sager. Der er massevis af lækre retter, som er nemme at kaste sig over. Og finder du en yndlingsret eller ti, er de heldigvis nemme at printe ud og gemme.

 
 Livsstil, Mode, Skønhed
 Senest opdateret 16. september 2020
Christina Dueholm er en dansk blogger. Faktisk en af de mest fulgte livsstilsbloggere, vi har i Danmark. Hun har blogget i mere end 10 år, og hun har dermed stor erfaring med blogging - og en stor følgerskare.

Christina Dueholm kommer hele vejen rundt om både mode, skønhed, livsstil, indretning og meget andet. Du får bl.a. gode tips og guides til den perfekte make-up i Christinas vlogs, som du kan finde både via bloggen og direkte på youtube. Bloggen er fuld af de smukke billeder, som skaber den gode stemning på bloggen sammen med Christinas fortællinger til billederne.

Christina er oprindeligt uddannet designer, og det er tydeligt at se, at hun har øje for det smukke design og de fine detaljer.
 Livsstil, Mad, Mode, Rejser, Skønhed
 Senest opdateret 16. september 2020
Bloggeren Emily Salomon giver os et blik ind i hendes hverdag og omgivelser. På emilysalomon.dk finder du blogindlæg om om både mad, mode, livsstil, indretning og skønhed. Du kan blive opdateret på nyeste trends og få inspiration til egne DIY-projekter.

Emily er en af de største danske livsstils-bloggere med mere end 70.000 besøgende hver måned. Emily skriver gode og relevante indlæg, og der er noget for en hver smag og interesse på hendes blog.

Emily skriver om de ting, hun oplever derhjemme, ude i byen eller på rejser. Hun skriver om store og små følelser. Og om alt det andet, der betyder noget for hende.

 

 
 Livsstil, Mode, Skønhed
 Senest opdateret 16. september 2020
Danica Chloe lever af at blogge. Hun har med andre ord hele sit liv og hjerte med i sin blog. Hun fortæller ærligt om både udfordringer og de gode ting. Danica er uddannet indenfor kommunikation, og hun har i flere år arbejdet med at skrive indhold til andre, indtil hun valgte at gå fuld tid på sin egen blog.

Danicas blog er fuld af lækre billeder, som flot illustrere hendes inspirerende tekster. Hun kommer rundt om mange emner lige fra mode, skønhed og livsstil, til madopskrifter, familieliv og hverdagstanker. Du finder god inspiration og guides til at style dig selv og din bolig. Eller du kan nøjes med at få et blik ind i en fuldtidsbloggers liv.
 Skønhed
 Senest opdateret 15. september 2020
Anette Kristine Poulsen står bag bloggen BeautySpace. Hendes drøm var at blive stewardesse, men de ville (heldigvis) ikke have hende. I stedet har haft en spændende karriere på begge sider af forhandlings-/skrivebordet indenfor skønhedsbranchen. Det har kvalificeret hende til at drive denne blog, hvor du kan nyde godt af hendes mange års erfaring.

Anette deler på bloggen ud af hendes mange gode tips til både købe-produkter og og gør-det-selv-produkter. Og hun dækker alle områder lige fra hår- og hudpleje til make-up, parfume og solcreme. Hun giver dig også guides til de gode skønhedsbehandlinger, både i Storkøbenhavn (primært), men også i resten af landet.
 Mad
 Senest opdateret 15. september 2020
Jane Faerber står bag madbloggen Madbanditten.dk. Her kan du dykke ned i "Low Carb High Fat"-universet, og finde en masse lækre opskrifter på retter, der bygger på LCHF-principperne - og så kan du selv vælge, om du vil servere ris dertil eller holde dig strengt til LCHF-reglerne.

Jane er bl.a. uddannet kostvejleder med speciale i LCHF og Palæo. Hendes interesse for LCHF-universet er helt personlig, da hun fandt ud af, at hendes krop ikke trivedes med de almindelige kostanbefalinger. Hun begyndte derfor at udforske nye kosttendenser og oplevede at få en højere livskvalitet ved at skære fx. sukker- og kornprodukter fra sin kost.

I Janes LCHF-univers finder du meget mere end bare gode opskrifter, så som online forløb til at komme igang med at spise LCHF-kost, madplaner og meget mere.
 Herre mode, Livsstil, Mad
 Senest opdateret 14. september 2020
My Pleasure drives af Nicolai Klingenberg - en rigtig levemand med hang til biler, ure og et moderigtigt udseende. På mypleasure.dk blogger Nicolai om alt, hvad en moderne mand kan tænke sig at putte ind i kassen med labelen: "Livsnydelse". Nicolai har levet af at skrive tekster i mange år, og han har drevet mypleasure.dk siden 2009.

På bloggen finder du indlæg, der handler om mad&vin, mode, rejser, ure, tech, biler yachts, etc. Nicolai har gjort sine blogindlæg gode og relevante ved at skære lidt ned på teksten for at give plads til, at billeder og video kan taler deres eget sprog i indlægget.
 Livsstil, Mommy
 Senest opdateret 14. september 2020
Bloggen Canab.dk handler om både graviditet og fødsler, samt livet der ind imellem. Bloggen tager udgangspunkt i Canas eget liv og de erfaringer, hun har gjort sig gennem sin uddannelse og arbejde, gennem sit liv som mor, kone, eks-kone, kæreste osv. Kort sagt, canab.dk handler om Cana Buttenschøns liv.

Cana Buttenschøn er oprindeligt uddannet jordemor. Efter 3 år i faget valgte hun den praktiske udførelse af jordemorfaget fra og begyndte i stedet at blogge om graviditet og fødsel set gennem (den kommende) mors og jordemors øjne. Sidenhen valgte hun også at dele sine erfaringer og tips fra resten af sit liv med børn og parforhold.

Cana fortæller hudløst ærligt og nærværende om sit liv og sine egne erfaringer på sin blog. Man føler nærmest, at man er en del af hendes venindekreds, når man læser hendes indlæg.
 Rejser
 Senest opdateret 14. september 2020
Klik ind på rejseblokken.dk og hils på Lone Holm. Lone er uddannet journalist, og hun ejer og driver bloggen Rejseblokken. Lone har rejst i en stor del af verden, og hun har derfor en masse erfaring og viden at dele ud af.

På bloggen finder du gode rejsebeskrivelser fra Lones egne rejser og oplevelser ude i verden. Hendes journalist baggrund fornægter sig ikke i hendes gode, interessante, smukke og tankefulde beskrivelser, som du kan lade dig inspirere af og finde gode rejsetips i. Derudover har Lone lavet en række interviews med spændende, kendte mennesker, som deler ud af deres rejseerfaring og -tips.

Blogindlæggene ligner til forveksling artikler fra et rejseblad. Du finder den samme beskrivende skrivestil og de lækre billeder. Og det er absolut et plus for bloggen.
 Mad
 Senest opdateret 11. september 2020
Hos Anne au Chocolat får du en blog, der er 100% dedikeret til det søde køkken. Du får lækre opskrifter på boller, kager, desserter og mange flere søde sager - og ikke mindst en masse lækre billeder, der rigtig kan få tænderne til at løbe i vand.

Bag anneauchocolat.dk står Anne Moltke Dahl, som elsker alt, der lugter af franskhed. Udover at være blogger, er Anne også opskriftudvikler og madskribent. Hun har bl.a. skrevet og udgivet 2 bøger med søde fristelser indenfor henholdsvis chokolade og is.

Man behøver ikke at kigge længe på bloggen, før man klart fornemmer Annes kærlighed for chokolade og søde sager. De flotte billeder er så indbydende, at man næsten føler, at man tager 100 gram på for hvert af dem.
 Skønhed
 Senest opdateret 6. september 2020
Silke Grane står bag bloggen Beauty by Silke, hvor hun deler rundhåndet ud til dig om sine erfaringer og gode tips til skønhedspleje og make-up. Hun er uddannet make-up artist i London. Hun har bl.a. arbejdet som skønhedsredaktør på forskellige blade, samt været fast skønhedsekspert i Go'Morgen Danmark.

Silke startede sin blog, fordi hun savnede indhold, der henvendte sig til de lidt mere modne kvinder, som var begyndt at kæmpe med overgangsalder og bekymringsrynker. Silke skriver kun om de ting, hun selv har testet; hvad enten det drejer sig om ansigtsbehandlinger eller botox. Her er der ikke noget, som man ikke må snakke om.

Silke blogger om alt, der har med skønhed og livsstil at gøre. Det handler om kosttilskud, hormoner og overgangsalder. Om make-up og hudplejeprodukter. Og alt muligt andet indenfor kategorien "skønhed".
 Livsstil
 Senest opdateret 1. september 2020
Bag StoneMuse finder du Michelle Nielsen. Hun skriver om både stort og småt, vigtige og mindre vigtige ting fra hendes liv. Hun skriver om mad, rejser, Netflix-serier, og alt det andet, der står hendes hjerte nært. Bloggen er fyldt med lækre billeder, som giver dig lyst til at dykke ned i flere indlæg og læse/kigge videre.

Du finder både gode rejseguides (og en guide til hendes hjemby Århus), lækre madopskrifter, tips til indretning, og meget andet.

Michelle ELSKER Japan og alt, hvad der har med Japan at gøre, og hun har selv en filippinsk mor. Derfor er hendes opskrifter ofte inspireret af det asiatiske køkken, ligesom hun giver nogle gode guides til rejsen til Japan.

 
 Livsstil
 Senest opdateret 26. august 2020
Plummum.dk er en kreativ blog, hvor der strikkes og eksperimenteres med garnet på livet løs. Samtidig giver Signe, der står bag plummum.dk, også et indblik i familiens liv og interesser som fx. rejser, mad og deres hus-projekt. Du får inspiration til mange forskellige DIY-projekter.

Signe er oprindeligt uddannet indenfor kommunikation og arbejder stadig freelance med kommunikation. Under sin første barsel stiftede Signe bekendtskab med et par strikkepinde, og siden har de ikke stået stille. Hun designer selv trøjer, huer og mange andre fine, strikkede ting.

I plummum.dk's webshop kan du finde skønne strikkeopskrifter og en bog med opskrifter på strikkede klude, som Signe har været med til at lave.
 Rejser
 Senest opdateret 25. august 2020
Miriam Jasmin Risager er en rigtig globetrotter. Med 61 lande og 5 kontinenter i bagagen kan man vist roligt sige, at Miriam er kvalificeret til at give dig de bedste rejsetips, du kan få. Især, hvis du godt kan lide at træde lidt ved siden af stien med de andre turister, når du rejser. Miriam elsker nemlig at udforske steder og oplevelser, som ikke er typiske turistattraktioner.

På bloggen finder du rigtig gode rejseguides, hvor du får lige det ekstra info - fx. enkelte ord og vendinger på det pågældende sprog, samt andre praktiske informationer om landet. Udover rejseguides får du også gode og nyttige tips til din rejse - både til før du tager afsted og undervejs.

Vær opmærksom på, at bloggen er på engelsk - men det er vel heller ikke et problem for de rejselystne?
 Rejser
 Senest opdateret 14. august 2020
På rejsetanker finder du en masse gode rejsebeskrivelser fra mange forskellige lande rundt om i verden. Du finder også en masse gode og praktiske tips, som kan hjælpe dig med din planlægning før afgang og undervejs på din rejse.

Bloggen ejes og drives af ægteparret Annette og Tore Seier, som begge er over 45 år gammel. Dermed er de ældre, end de andre rejsebloggere, vi har samlet her på siden, og bloggens målgruppe er da også rejselystne på +40 år. Når det er sagt, så er der såmænd ingen grund til at klikke væk fra bloggen, selvom du ikke er rundet de 40 år endnu. Alle indlæg er gode, oplevelsesrige og inspirerende. Og målgruppen bør nærmere være rejselystne livsnydere.
 Livsstil, Skønhed
 Senest opdateret 2. august 2020
Irina Olsen, som mange kender fra TV, står bag bloggen Irina The Diva. Irina lever af at blogge på fuld tid, samt hun har deltaget i forskellige reality-programmer som fx. Divaer i Junglen, Mig og min Mor, og Beauty Bosserne. Irina var som barn kunstskøjteløber på eliteniveau, så make-up og fine dragter har altid været en del af hendes liv.

Bloggen dækker alle sider af Irinas liv. Både den profesionelle og arbejdsmæssig del, og den mere familiære og private del. Hun skriver om alt fra mode, skønhed og indretning til familieliv på godt ondt. Få et kig ind i hendes liv ved at læse med på bloggen irinathediva.dk.
 Rejser
 Senest opdateret 23. juli 2020
På rejsekris.dk finder du rigtig gode og brugbare rejseguides og -tips til mange forskellige storbyer i Europa og Asien. Der bliver ikke kun fokuseret på hotel og seværdigheder, men også lavpraktiske ting som fx. transport fra lufthavnen, og hvordan du bedst kommer rundt i byen.

Bag rejsekris.dk finder vi Kristoffer Føns, som har rejst meget og boet forskellige steder i udlandet. Han ved altså, hvad det vil sige at opholde sig og være turist i en fremmed by, hvilket man også tydeligt mærker i hans indlæg. Han gør nogle gode observationer, som han omsætter til rejsetips til dig og din ferie.

Kristoffer Føns ejer rejsebureauet Rejsekris Tours, hvor du kan booke individuelt tilpassede rejser.
 Herre mode, Livsstil
 Senest opdateret 1. juli 2020
Stay Classy er en mode- og livsstilsblog for mænd. Her er der fokus på den gode kvalitet fremfor kvantitet. Du får inspiration til både din garderobe og din indretning. Og så får du inspiration til dine kommende rejser. Stay Classy laver nemlig vlogs fra egne rejser, hvor du bliver guidet rundt til de bedste og anbefalelsesværdige steder som turist.

Bag Stayclassy.dk finder vi Joen Rude Falsner. Han er en levemand, som elsker sin laptop, sit internet og den frihed, der følger med de to. Han er bosat i Portugal, og sammen med hans kæreste rejser han rundt i verden og finder lækre kvalitetsprodukter at skrive om.

OBS. Stay Classy har også en side for kvinder med fokus på mode og livsstil.
 Mad
 Senest opdateret 24. maj 2020
Foodfanatic giver dig spændende opskrifter på retter lige fra det lette thailandske køkken, over kødfrie dage, til det rustikke fransk-inspirerede køkken. Der er altså opskrifter til enhver smag. Bloggen er bygget op på en brugervenlig måde. Fx. finder du opskrifterne under kategorierne "forret", "hovedret" og "dessert". Alle opskrifter er udstyret med flotte fotos af retten og en overskuelig opskrift i printvenlig version.

Nadia Mathiasen, som står bag bloggen, er en erfaren skribent og madudvikler. Hun har blogget siden 2007, og hun har desuden udgivet flere kogebøger, lavet opskrifter til aviser, blade og virksomheder som fx. Nemlig.com, samt hun har været tv-kok i Go'morgen Danmark flere gange.

Nadias mor er fra Thailand, og Nadia er derfor vokset op med originale thai-retter, som hun gerne deler med dig.
 Livsstil, Mode, Rejser, Skønhed
 Senest opdateret . april 2020
AnyWho.dk klart en af Danmarks mest inspirerende bloggere, og en vi helt sikkert kommer til at se mere til fremover. Bloggen handler om Mode, Rejse, Livsstil, make-up og hudpleje. Her finder du super gode tips gode tips til den nyeste mode indenfor tøj og smykker, samt guides til make-up. Derudover er bloggen smækfyldt med fede rejse guides til eksotiske destinationer, din næste storbyer ferie og meget mere.

Bag bloggen finder du Sandra & Nicolai samt Katrine & Torben, som efter flere års rejse er tilbage i Danmark med fornyet inspiration, som de glæde sig til at deler ud.
På opdagelse.dk finder du en masse gode rejsebeskrivelser fra alverdens lande. Bloggen bygger primært på familiens oplevelser ved at rejse med små børn. Derfor får du også en masse gode tips til, hvordan du rejser med børn; praktiske ting som fx. udstyr og overnatning, når man er +2 personer.

Bag opdagelse.dk står familien Line-Kristiansen, der består af mor Rebecca, far Kris, storesøster Andrea og lillebror Wilfred. Familien elsker at rejse og opleve sammen. Og de er ikke bange for nye eventyr. Fx er de lige nu bosat i Italien. De har rejst over det meste af verden, og dermed har de mange gode erfaringer at dele ud af - især erfaringer med at rejse med små børn.
 Mommy
 Senest opdateret 3. marts 2020
Hos cand.mor får du, hvad navnet lover: en blog, der handler om livet med børn. Du bliver taget med rundt i hele familiens forstads-hverdag med far på søen og mor alene med børnene. På rejser ud i verden som familie og til foredrag med cand.mor. Du får gode tips og inspiration til både bøger, tøj, og andre fine ting til børnene.

Bag bloggen cand.mor står Marina, som er adjunkt ved århus Universitet. Hun bor i en forstad til Århus, og hun deler ud af sine erfaringer med et pendlerliv i forstaden med to børn og en mand, som i perioder ikke er hjemme pga sit job.

Cand.mor giver dig en blog, som er dedikeret familielivet og børnene, og ikke alt muligt andet også. Og man kan mærke, at hjertet er med.
 Mommy
 Senest opdateret 3. august 2018
Tina fra Provinsmor er dét, hun kalder sig: en mor af hjerte og blod, som bor i provinsen. Hun blogger om sit liv og sin hverdag med familien. Om at få alle ender til at gå op, om op- og nedture - og selvfølgelig også alt det sjove ind imellem.

Du kan læse om det at være mor, om familieliv generelt og tanker om stort og småt. Du kan også finde lækre opskrifter (bl.a. Sense-opskrifter med færre kalorier og mere fedt), samt Tina tester og anbefaler ting til både børn og mor.

Hos provinsmor får du en ærlig blog, hvor de hårde dage og svære tanker har lige så stor berigtigelse som de gode.

 
 Herre mode, Livsstil
MetroMand er som navnet antyder en blog til mænd, som gerne vil genvinde kontrollen over sin egen stil. Fokus er på det flotte design, i den gode kvalitet, med den rette pasform, og til de rette penge. Der bliver ikke brugt energi på at analysere Pradas seneste catwalk. I stedet finder du lækkert og tidsløst design, som alle kan bære og har råd til. Fokusområdet (kvalitets design til gode priser) går igen i livsstilssektionen, hvad enten det handler om toiletter eller ure.

Det er Christian Bo Nissen, der driver bloggen MetroMand. Christians mission er at skubbe til de mange mænd, som ikke har interesse i deres stil eller har tabt kontrollen over deres stil til konen. Og der er ikke nogen undskyldning for ikke at tage ansvaret på dig, når blot du lytter til Christians gode og stilsikre tips.
 Herre mode
Bloggen Preppy Beast drives af Alexander Gram, der er modejournalist. Han har tidligere har skrevet artikler og modeindlæg til bl.a. Soundvenue og Euroman. Alexander og Preppy Beast henvender sig til den moderne mand, som gerne vil inspireres af catwalken og de nyeste trends indenfor herremode.

På bloggen finder du masser af flotte billeder og gode indlæg om herremode til den moderne mand. Du kan også lure Alexanders egen stil af og blive guidet rundt blandt alle modenyhederne indenfor herreekvipering.

Det er tydeligt at mærke, at Alexander brænder for emnet, og han har et skarpt øje for styling og de små detaljer. Hvis blot du følger Alexanders anbefalinger, går du ikke galt i byen.
Charlotte Torpegaard står bag bloggen ILOVEBEAUTY. Hun har over 25 års erfaring fra skønhedsbranchen i forskellige stillinger . Hun har bl.a. arbejdet for Elizabeth Arden og Parfums Givenchy, samt som skønhedsredaktør på Eurowoman og Cover. Og hun har medvirket som skønhedsekspert i Go'Morgen Danmark på TV2.

På bloggen ILOVEBEAUTY finder du bl.a. en masse tutorials til skønhed. Charlotte guider i alt lige fra negle, hår, make-up og eyelash-extensions til rejsetips til Paris og en lynguide til parabener. Er du mere til videoer end det skrevne ord, kan du også finde en masse video-guides fra Charlotte selv og gode tips fra andre kendte stylister.

NB. Charlottes skønhedstips er ikke kun for unge kvinder. De henvender sig til kvinder i alle aldre - og sågar også til mænd.

 
 Livsstil, Mode, Skønhed
Sarah Louise Christiansen er en af de store danske bloggere, som har flere end 10.000 unikke læsere hver måned. Hun er tidligere model og grundlægger af modelbureauet Dream Models. Hun er kendt fra TV, hvor hun har medvirket i flere programmer, fx. Forstadsfruer. Hun begyndte at blogge i 2010, og på hendes blog får du et kig ind i Sarah Louises liv.

Du kan læse om hendes familieliv med 3 børn, og om alt det andet, der interesserer hende. Hun skriver om mode og skønhed. Om mad og slanketips. Om photoshoots og gossip. Om alt det personlige, plus en hel masse mere.
 Livsstil, Mad
Annemette Voss vandt i 2013 Den Store Bagedyst. Hendes blog handler derfor selvsagt om kager. Flotte, kreative, sjove kager, der får tænderne til at løbe i vand. Derudover handler bloggen også om andre ting; om madopskrifter generelt, om kvindeliv og livsstil, om rejser, om kærlighed og meget andet. Annemette tager dig med ind i sit liv og i sit køkken.

Annemette har altid elsket at bage kage. Allerede som barn i farmors køkken fik hun næse for duften og øjne for omhyggeligheden. Sidenhen blev hun uddannet arkitekt, hvor hun fik mulighed for at arbejde med formgivning og udtryk.

Og mon ikke det giver hende en fordel i kagebagningen, at hun er vant til at arbejde med former og lige linier?
 Livsstil, Mommy
Nannapretzmann.dk startede som en mor-blog, hvor Nanna fortalte om graviditet, børn og livet som mor og familie. Sidenhen er mor trådt lidt i baggrunden, og Nanna er trådt mere frem. Nu handler bloggen ikke kun om børn og familieliv, men også om alt det andet, der optager Nanna; mad, mode, skønhed, rejser, osv.

Nanna Pretzmann står bag bloggen og skriver frit fra leveren - og hjertet - om sit liv som mor og kvinde på godt og ondt. Hun har taget nogle drastiske valg i livet; fertilitetsbehandling, blev skilt og fandt sammen med manden igen, blev hjemmegående, og hjemmeskoler sine børn. Og hun fortæller åbent og ærligt om det hele.
 Livsstil, Mode, Mommy, Skønhed
Du kender helt sikkert Mascha Vang fra TV og blade. Hun har gennem de sidste mange år været en stor medie-personlighed, hvor hun optræder som reality-stjerne, TV-vært, radiovært og model. Men derudover er hun også blogger - faktisk en af de største, vi har i Danmark.

På bloggen maschavang.dk får du et blik "behind the scenes". Mascha skriver hun om alt, hvad der rører hende; om hendes datter og familielivet, om mode og skønhed, om boligindretning og alt muligt andet. Her kan du følge med i, hvilke spændende ting Mascha får tiden til at gå med, og hvad der ligger hende på sinde.
Pudderdåserne.dk er en blog, der handler om skønhed, make-up og hudpleje. Bloggen indeholder gode tips til (problematisk) hudpleje, make-up, pensler, negle. Du får gode guides til både make-up, hår og hudpleje. Di får anmeldelser af make-up, pensler, hudplejeprodukter og dufte. Links til gode webshops. Bloggernes favoritter. Deres egen hudpleje-serie. En spørgeside, hvor man kan spørge dem til råds omkring helt konkrete problemstillinger. Og meget andet.

Bag bloggen står Katja Moikjær og Helene randløv. De lever idag af at blogge om deres erfaringer og test af forskellige skønhedsprodukter. Katja er uddannet journalist, og hun er dermed vant til at forholde sig kritisk til sit nyhedsstof. Derfor forholder de sig også altid kritisk til et nyt produkt, og kommer ikke med rosende floskler, hvor de ikke hører hjemme.
 Livsstil, Skønhed
Du har sikkert hørt om eller set "Familien fra Bryggen" med Linse Kessler, hendes mor og datteren Geggo. Stephanie, som er Geggos rigtige navn, lever ikke kun af at lave TV. Hun er selvstændig, og har tidligere startet og ejet en skønhedssalon på Amager. Hun er også blogger, og på geggo.dk skriver hun om hendes liv og virke.

På bloggen kan du læse om at være mor til lille Alba, familiens rejser, og Geggos yndlingsopskrifter. Du kan få et kig ind i Geggos tanker omkring sit liv både privat og i offentligheden. Geggo skriver ærligt og nærværende indhold, som de fleste kan relatere til på en eller anden måde i sit eget liv, og hun viser nuancerne i det at være et kendt ansigt.
Ann-Christine Hellerup Brandt står bag bloggen Valdemarsro.dk. Hun startede bloggen tilbage i 2007 og har blogget på fuld tid siden 2012. Ann-Christine Hellerup Brandt er en af de mest succesrige og veletablerede danske madbloggere med omkring 1 mio. besøgende hver måned og flere end 100.000 følgere på Instagram.

Valdemarsro.dk er en blog fuld af gode opskrifter på dejlig mad, skønne kager og alt muligt andet lækkert, du kan komme i munden. Der er fokus på de gode råvarer og velsmagende retter, som kan nydes af både børn og voksne.

Valdemarsro.dk er dog ikke kun en madblog. Det er et helt madunivers, hvor du kan købe opskriftsbøger og downloade en app med madplaner til hver uge. Derudover kan du få tips til rejser og andre livsnydelser fra Ann-Christines eget liv.

 

I listen herover finder du alle de største danske blogs.

På de fleste blogs finder du blogindlæg, der handler om både mad, mode, skønhed, livsstil, indretning, og livet som mor. Men du finder også bloggere, der har dedikeret sig til et bestemt emne, fx. mad og opskrifter, kreativitet eller hudpleje og make-up.

Mange af de danske bloggere er også at finde på både Instagram og Youtube, hvor du kan finde endnu flere indlæg fra dem, hvis ikke du synes, at du får nok på deres blog.

Mangler vi din blog på listen, så smid mig gerne en mail så jeg kan få dig tilføjet.