Lad os nu få stoppet de irriterende “del for at vinde” konkurrencer

Du er i tvivl om hvad du må og ikke må, med din Facebook konkurrence anno 2024?

Må jeg få folk til at dele mit konkurrenceopslag? Eller ”like” et billede, for at vinde? Hvad med en konkurrence der slutter når siden har 5.000 likes?

Spørgsmålene er mange, så for at gøre din dag lettere, har vi lavet en hurtig guide til hvad du må og ikke må, når du skal lave en konkurrence på Facebook.

Oversigt over Facebooks konkurrence regler 2016

Del gerne, hver gang du ser en Facebook konkurrence som bryder reglerne.

 

Hvis du virkelig vil nørde detaljerne, vil jeg anbefale at du læser reglerne direkte hos Facebook.

Se også, Vores Liste med de top 30 Bedste Danske Bloggere

Hvad må du med en Facebook konkurrence

Det må du kræve, for at folk kan deltage i din konkurrence:

  • ”Synes godt om” et opslag på din side
  • Kommentere et opslag på din side
  • Lave opslag på din side
  • Sende en besked til din side

Få mere ud af din Facebook markedsføring: Tag et Online Kursus I Facebook markedsføring via GoLearn. Lige nu kan du bruge rabatkoden “kdsfwl25” til at få 25% rabat på første måned.

Hvad må du ikke med Facebook konkurrencer

Dette må du IKKE kræve, for en deltagelse i din konkurrence:

  • Dele dine opslag,
  • Dele din side
  • ”Synes godt om” din side
  • ”Tagge” sig selv eller venner i et opslag
  • Udlove ekstra præmier, når din side opnår et vist antal følgere

Du skal desuden huske, at sørge for følgende

  • En tilkendegivelse af, at konkurrencen på ingen måde er sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.
  • At dit konkurrenceopslag, skal overholde gældende love og regulativer. Det vil sige at du i Danmark skal følge markedsføringsloven, når du poster en konkurrence på Facebook.

Hvad hvis jeg betaler Facebook for markedsføring

Facebook tager ikke højde for betalt promovering, regler er regler. Det er ikke tilladt at kræve en deling for deltagelse eller at kræve at deltagere ”synes godt om” eller deler din side – det er i strid med Facebooks regler, også selvom du betaler for annoncering af din konkurrence.

Har du bug for mere trafik? Check linkbuilding guiden, der sikre dig organisk trafik!

Hvad siger den danske lovgivning omkring konkurrencer på Facebook

Forbrugerombudsmanden har tolket på den danske markedsføringslov, omkring virksomheders brug af de sociale medier til markedsføring.

”Hvis en erhvervsdrivende præmierer en bruger eller skaber et særligt incitament […] for brugeren til at dele eller sprede […] kommercielle meddelelser, vil forbrugerombudsmændene anse meddelelserne for at komme fra den erhvervsdrivende, og brugerens venner skal derfor have mulighed for at frabede sig disse” – Forbrugerombudsmandens standpunkt om markedsføring via sociale medier (Se under Sociale Medier).

Det er altså, jævnfør Forbrugerombudsmanden, ikke tilladt at kræve en deling da det belønnes med en konkurrence deltagelse, medmindre det er muligt at frabede sig henvendelser fra virksomheden fremover.

På Facebook er det muligt at frabede sig, henvendelser fra virksomheder, så min lægmands vurdering af dette, er at det ikke er i strid med markedsføringsloven, hvis du kræver en deling.

Frabed dig henvendelser fra virksomheder på facebook i forbindelse med en Facebook konkurrence

Sådan frabeder du dig henvendelser fra virksomheder på facebook. NB. Denne konkurrence bryder ikke reglerne på Facebook!

Vær dog opmærksom på, at det er en relativ ny funktion som Facebook har indført og at for eksempel Forbrugerombudsmanden endnu ikke har taget stilling til om de synes dette er nok. Konsulter med en der har læst jura hvis du er i tvivl og vær samtidig opmærksom på at mange af de andre sociale medier endnu ikke har samme mulighed, så et krav om deling der er sandsynligvis i strid med markedsføringsloven, jævnfør Forbrugerombudsmandens tolkning.

Læs også vores komplette guide til det rigtige CRM værktøj.

Konsekvenserne hvis du bryder reglerne

Den vigtigste konsekvens du skal holde for øje, er ikke straffen fra Facebook eller Forbrugerombudsmanden, men irritationen af dine følgere. Der er mange konkurrencer på Facebook, og vi ser dem overalt, derfor bliver mængden en irritation, især når følger er tvunget til at dele konkurrencen.

Når det er sagt, så er der eksempler på sider der er blevet lukket efter brud på reglerne, og helt basalt kan krav om, ”spam af vennerne” føre til bødestraf jævnfør Forbrugerombudsmanden.

For dig der bryder reglerne er der dog gode nyheder, i det at hverken Forbrugerombudsmanden eller de store social medier særlig ofte slår ned på overtrædelserne.

Tør du derfor leve med risikoen for at din sociale profil lukkes og i håbet om at Forbrugerombudsmanden ikke en dag ser sig sur på lige netop dig, så ignorer du blot reglerne.